3D illustration af en mobiltelefon med MobilePay-appen, der gennemfører en betaling i en webshop, der fremhæver integrationen af MobilePay som betalingsløsning.
| | |

Shopify Payments MobilePay vs. Pensopay MobilePay - 2025

Shopify Payments understøtter nu MobilePay direkte. Det gør det muligt for danske Shopify-butikker at modtage MobilePay-betalinger uden behov for tredjepartsintegrationer. Shopify har dermed forenklet processen og åbnet op for nemmere international handel gennem deres Markets-setup. Men spørgsmålet er stadig: Skal man skifte fra sin eksisterende MobilePay-aftale med Pensopay til Shopify Payments MobilePay?

Shopify og Pensopay MobilePay Gebyrberegner

Shopify Payments MobilePay

Når du vælger MobilePay gennem Shopify Payments, følger det de samme vilkår som øvrige Shopify-transaktioner. En vigtig detalje er reservationsperioden. Shopify Payments låser pengene i enten 7 dage (for standard-abonnementer) eller 30 dage (for Plus-abonnementer). Det betyder, at pengene kun kan hæves inden for denne periode. Derfor skal man være opmærksom på, at længere leveringstider eller varer i restordre kan skabe udfordringer, da beløbet ikke kan hæves, efter reservationsperioden er udløbet.

Men for danske kunder kan det blive dyrt. Shopify Payments har faste gebyrer på Visa og Mastercard, som ofte er højere end de satser, man kan få hos danske udbydere. Samtidig understøttes Dankort ikke direkte. Mange danske kunder bruger dog Visa/Dankort i stedet, men her skal man være opmærksom på, at gebyrerne typisk er højere end for rene Dankort-transaktioner.

Transaktionsgebyrer (Shopify Payments):

  • Basic: 1,9 % + 1,80 kr.
  • Grow: 1,8 % + 1,80 kr.
  • Advanced: 1,6 % + 1,80 kr.
  • MobilePay tillæg: 49 DKK/md.
Vendino - Dropshipping

Pensopay MobilePay

Pensopay er en dansk betalingsudbyder, der gør det muligt at modtage betalinger fra både MobilePay og Dankort. En stor fordel ved Pensopay er, at der ikke er en fast reservationsperiode.

Pensopay giver også mulighed for at tilbyde Dankort. Hvis du handler med mange danske kunder, er dette en afgørende forskel, da Dankort stadig er meget populært i Danmark, og du har mindre gebyrer på disse kort.

Transaktionsgebyrer (Pensopay):

  • 49 DKK/md. + 1 DKK pr. transaktion
  • 1,25 % for Visa og Mastercard
  • 0,32 % for Dankort (minimum 50 DKK pr. måned)

Vigtigt at bemærke:

Når du bruger Pensopay (eller andre tredjeparts betalingsgateways) sammen med Shopify, pålægges der et ekstra tredjepartsgebyr ud over de normale transaktionsgebyrer:

  • Shopify Basic: 2 %
  • Shopify Grow: 1 %
  • Shopify Advanced: 0,6 %

Dette gebyr lægges oveni Pensopays almindelige gebyrer, og det rammer især hårdt for mindre webshops eller dem, der kører på Shopify Basic og Shopify Grow planer. Her er tredjepartsgebyret henholdsvis 2 % og 1 %, hvilket betyder, at de samlede gebyrer for Pensopay hurtigt kan overstige Shopify Payments.

Ekstra omkostninger ved Pensopay med Shopify

Når du bruger Pensopay sammen med Shopify, lægges der et tredjepartsgebyr oveni Pensopays almindelige gebyrer. Dette gebyr varierer afhængigt af din Shopify-plan:

Shopify PlanVisa/Mastercard Gebyr (Pensopay + Shopify)Dankort Gebyr (Pensopay + Shopify)
Shopify Basic1,25 % + 1 DKK + 2 % =
3,25 % + 1 DKK
0,32 % + 2 % =
2,32 %
Shopify Grow1,25 % + 1 DKK + 1 % =
2,25 % + 1 DKK
0,32 % + 1 % =
1,32 %
Shopify Advanced1,25 % + 1 DKK + 0,6 % =
1,85 % + 1 DKK
0,32 % + 0,6 % =
0,92 %

Jo højere Shopify-plan du har, jo mindre bliver tillægget for tredjepartsgebyret, men det er stadig noget, der skal tages med i beregningen, når du vælger din løsning.

Hvornår giver det mening at vælge Shopify Payments eller Pensopay?

For at finde ud af, hvilken løsning der giver mest mening for din forretning, skal du se på transaktionsomkostningerne og behovet for adgang til pengene.

Eksempel:

Hvis din gennemsnitlige kurv er på 500 kr., og du har 100 transaktioner om måneden, ser det sådan ud:

LøsningGebyr pr. transaktionShopify BasicShopify GrowShopify Advanced
Shopify Payments Visa/MastercardAfhæning af pakken1130 kr.
(1,9 % + 1,80 kr)
1080 kr.
(1,8 % + 1,80 kr. )
980 kr.
(1,6 % + 1,80 kr. )
Pensopay Clearhaus Visa/Mastercard1,25 % + 1 DKK
(+tredjepartsgebyr)
1630 kr.
(inkl. 2 % gebyr)
1330 kr.
(inkl. 1 % gebyr)
1130 kr.
(inkl. 0,6 % gebyr)
Pensopay Dankort0,32 % (minimum 50 DKK/md.)
(+tredjepartsgebyr)
710 kr.
(inkl. 2 % gebyr)
460 kr.
(inkl. 1 % gebyr)
360 kr.
(inkl. 0,6 % gebyr)

I eksemplet her er Pensopay billigst ved Dankort-betalinger, selv med tredjepartsgebyret. Shopify Payments er mest fordelagtigt, hvis du handler internationalt, hvor fordelen ved nem integration og håndtering af flere valutaer kan opveje højere gebyrer.

Vendino - Dropshipping

Konklusion

Pensopay MobilePay er en mere fordelagtig løsning for danske webshops, især hvis din kundebase primært anvender Dankort. Pensopay har ikke alene lavere transaktionsgebyrer for Dankort, men tilbyder også større fleksibilitet i form af kortere reservationsperioder og hurtigere adgang til pengene. Med Clearhaus som indløser kan du få daglige udbetalinger, hvilket forbedrer likviditeten betydeligt for webshops med varer i restordre eller længere leveringstider.

Shopify Payments MobilePay er ideel, hvis du driver en webshop med fokus på international handel og søger en nem, integreret løsning, der håndterer flere valutaer og tilbyder en simpel opsætning. Shopify Payments er særligt relevant, hvis du ønsker at modtage MobilePay-betalinger i euro uden at skulle integrere med tredjepartsudbydere.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *