Del 2 – Kom i gang med WordPress og WooCommerce

I denne guide guider jeg dig igennem, hvordan du let kan opsætte en webshop i WooCommerce, som er et webshop-plugin til WordPress.

Du kan komme i gang med en webshop virkelig billigt. Hvis du følger denne guide, koster det dig 715 kr. at få en webshop. 324 kr. for et tema og 391 kr. for  1 års webhotel/hosting og .dk domæne, inkl. oprettelsesgebyr.

Denne guide viser dig kun, hvordan du installerer WordPress, og hvordan du skal sætte det op med et tema, så du er klar til at bruge WordPress som din webshop. Hvis du allerede har styr på det, kan du gå videre til anden del med det samme.

Gå videre til “Del 4 – Opsætning af WooCommerce”

Denne guide er lavet med ved hjælp af et købt tema, som er bygget til webshop brug. Du kan finde mange forskellige temaer på internettet, og de koster typisk mellem 300-500 kr.

Det betyder, at når du bruger et købt tema, kan andre have en webshop, som ser ud ligesom din webshop. Hvis du vil have et unikt design, skal du have fat i et webbureau. Denne løsning er dyr, men til gengæld får du en webshop, som både i design og funktionalitet kan det, som du skal bruge.

Det skal du have, inden du går i gang

Du skal have webhotel / hosting og et domæne. Hvis du er tvivl om, hvordan du gør, eller hvad det er, kan du læse denne simple guide om det. Find den her.

Dinero - Regnskabsprogram

Guiden indeholder

1.Installering af WordPress

2.Tema til din webshop

3. Installering af WooCommerce

Det er meget simpelt at bygge sin webshop op. Du skal igennem disse tre punkter, som er skelettet for din webshop. Guiden er ligetil, da du blot følger den fra punkt til punkt.

1. Installering af WordPress

I denne guide er vores domæne hostet hos UnoEuro, men dit domæne kunne ligeså godt være hostet hos en anden udbyder. Du kan have WordPress installeret hos alle hostingfirmaer. Stort set alle hostingudbydere har en guide til, hvordan du installerer WordPress.

Men her forklarer jeg, hvordan du gør, hvis du bruger UnoEuro.

1. Gå ind på UnoEuros hjemmeside. Hvis du bruger en anden udbyder, skal du selvfølgelig logge ind hos denne udbyder.

Picture1

2. Vælg Kontrolpanel
3. Skriv dit kontonavn og brugernavn.

Begge dele har du fået, da du købte hosting og domæne.

Picture2

4. Vælg 1-click installation. Herefter vælger du WordPress.

Picture3

5. Udfyld punkterne på samme måde, som jeg har gjort på billedet herunder. Det er ikke alle punkterne, som du behøver udfylde, men jeg anbefaler alligevel, at du gør det.

Picture4

Ønsket adresse
Dette punkt er automatisk udfyldt til at være dit domæne. Næste felt lader du stå tomt, medmindre du ønsker, at din webshop, ikke skal ligge på selve hoveddomænet. F.eks. www.jegelskerkaffe.dk/shop. Hvis du kun skal lave en webshop, skal du lade feltet være tomt.

Administrator’s login
Den står som standard til “admin,” men jeg anbefaler, at du laver den om af sikkerhedsmæssige årsager.

Password
Husk at vælge et langt og sikkert.

Administrator’s email
Her skriver du din e-mail adresse.

Site name
Dette punkt kan du sagtens ændre senere. Skriv hvad din webshop hedder.

Interface language
Vælg det sprog som din webshop skal være på.

Nu er du klar til at installere WordPress ved at trykke på “Installer nu.”

Picture5

Her accepterer du betingelserne.

Nu har du WordPress på din blog. Nu er du klar til at vælge et tema. I denne guide har jeg valgt at købe et tema, som er bygget til at blive brugt sammen med WooCoomerce.

SHUP - Webshop

2. Tema til din webshop

Find dit tema

Nu skal du vælge dit tema. I denne guide har jeg valgt temaet Flatsome.

Men der findes masser af temaer, som er bygget til at lave en webshop i WordPress til dig. Fordelen ved disse temaer er, at de er superlette og designet til formålet. For at få det optimale ud af denne guide skal du vælge en shop, som bruger WooCommerce.

Themeforest har mange temaer, som du kan vælge i mellem. Hvis du er i tvivl, om dit tema kan bruges sammen med WooCommerce, er du velkommen til at smide en kommentar til dette indlæg. Hvis du f.eks. kigger på Themeforest skulle det gerne se ud som på billedet.

Picture7

Vælg tema

1. Vælg dit tema.

Jeg har valgt temaet Flatsome. Hvis der er et tema, du bedre kan lide, vælger du blot det.

Uanset hvilket tema du køber, er det super simpelt at sætte op. Her viser jeg blot, hvordan du hurtigt kan få det til at se flot ud. Når du trykker på et tema hos Themeforest, kommer du videre til en side, hvor du kan se temaet.

Picture8

Når du trykket på dit tema, kan du altid se et preview af, hvordan det kan se ud. Tjek også kommentarerne ud til temaet for at høre, hvad andre synes om det.

Hvis du er tilfreds med det, kan du gå videre til næste punkt.

2. Køb temaet. Nu vælger du “Purchase.”

3. Opret en konto Themeforest. Hvis du allerede har en konto hos Themeforest, bruger du den. Her guider jeg dig igennem, hvordan du opretter en ny konto hos dem.

Picture9

4. Udfyld informationerne.

Screen Shot 2014-03-08 at 18.31.39

Username: Her skriver du et brugernavn.

Password: Skriv et langt og sikkert kodeord.

Confirm Password: Det skrives igen.

Email: Det er den e-mail, som du også får sendt dit tema til, hvis du vælger den løsning senere.

Full Name: Dit navn.

5. Godkend din e-mail adresse

Picture10

Nu får du sendt en e-mail, hvor du skal trykke på linket, og så kan du komme videre. Du bliver sendt tilbage til ThemeForest.

6. Godkend “Terms & Conditions and Privacy Policy.”

Picture11

Du bestemmer selv, om du vil modtage deres nyhedsbrev, og om du gider have tilbud fra dem. I dette tilfælde har jeg valgt at få det, da jeg godt kan lide at se, hvilke tilbud de har derinde.

De har dog også mange andre gode tilbud. F.eks. plugins som du kan bruge til din webshop.

Når du går videre, skal du igen finde dit tema. Hvis du har valgt temaet, som jeg skriver om, finder du det her.

7. Køb dit tema.

Picture12

Du har mulighed for at indsætte penge på din konto eller betale det beløb, som du behøver via. Paypal.

Det koster 2 ekstra USD at benytte PayPal, men jeg vælger alligevel denne løsning, da vi kun skal bruge temaet fra dem.

Ellers vælger du blot at sætte penge ind på din konto, hvis du gerne vil slippe for at bruge de 2 USD.

Hvis du vælger PayPal, bliver du sendt videre til deres hjemmeside.

8. Betal via PayPal

Picture13

Hvis du allerede har en PayPal konto, vælger du blot betaling med din PayPal konto. Ellers udfylder du blot punkterne med dine kreditkortsoplysninger.

Når du betaler, opretter du automatisk en konto hos dem.

9. Download temaet ved at vælge “click here to download.”

Picture14


Temaet bliver downloadet til din computer. Nu er du klar til at installere det på dit domæne, hvor du allerede har installeret WordPress..

10. Gå til dit kontrolpanel. I dette eksempel ligger admin på jegelskerkaffe.dk/wp-admin.

Picture15

Du skriver selvfølgelig dit eget domæne efterfulgt af /wp-admin. Herefter logger du ind via det brugernavn og kodeord, som du lavede, da du installerede WordPress.

Picture15-2

Her skriver du dit brugernavn og password, som du lavede dengang du installerede WordPress.

Nu er du logget ind i dit WordPress kontrolpanel. Nu er du klar til at installere dit tema.

Picture16

11. Gå til temaer. Det gør du ved at vælge “udseende” og herefter “temaer.”

Så kommer du ind der, hvor du installerer temaer.

12. Vælg “Tilføj nyt.”

Picture17

Nu kommer du derind, hvor du kan vælge temaer.

13. Upload dit tema.

Picture18

Nu skal du finde det tema, som du købte og downloadede tidligere. Når du har fundet frem til det, skal du lige starte med at pakke det ud. Dette er ikke nødvendigt med alle temaer. Men her skal det pakkes ud og så skal du uploade den fil, der hedder “webmarket.zip.” Hvis du har købt et andet tema, hedder den selvfølgelig noget andet.

Du uploader det på følgende måde:

– Vælg Upload

– Choose Tema

– Vælg det tema som vi lige downloade før.

14. Vælg “Installer nu.

Picture19

Nu installeres dit nye tema.

15. Aktiver dit tema

Picture20

Nu er dit tema aktiveret på din hjemmeside, og nu kan du begynde at ændre i det. Men inden vi gør det, skal vi lige have installeret WooCommerce. Så du kan bruge din WordPress hjemmeside som webshop.

16. Installering af plugins. Som du kan se, skriver temaet, at der er række plugins, som du skal have for at få temaet til at fungere optimalt.

Picture21

Det er især vigtigt, at du får installeret WooCommerce. Så lad os kigge på hvordan du installerer WooCommerce.

17. Installering af WooCommerce i dette tema.

Her installerer du blot alle de plugins, som den foreslår. Vælg “Begin installing plugins.”

Hvis dit tema ikke foreslår at installere WooCommerce, skal du blot følge sidste del af denne guide.

18. Opret WooCommerce sider.

Picture23

Når du har installeret WooCommerce, vil du se ovenstående billede i dit kontrolpanel. Her vælger du at installere WooCommerce sider, da du skal bruge dem senere.

Hvis du har installeret WooCommerce allerede, kan du gå videre til Part 2, som er guide til opsætning af WooCommerce. Hvis du ikke har installeret WooCommerce, skal du blot følge næste afsnit.

3. Installér WooCommerce

Husk at dette afsnit kun skal bruges, hvis du ikke allerede har installeret WooCommerce. For en sikkerheds skyld starter vi med at tjekke, om du allerede har installeret det.

1. Gå til dine plugins.

Picture24

Det gør du i dit kontrolpanel, hvor du vælger “Plugins” og herefter “Installerede plugins” som på billedet

2. Tjek om du har installeret WooCommerce. Gør du ved at kigge dine plugins igennem.

Picture25

På billedet kan du se, at jeg ikke har WooCommerce installeret.

Derfor skal du installere WooCommerce.

3. “Tilføj nyt.” Der hvor der står plugins, kan du tilføj nyt plugin. Nu kommer du ind på en ny side, hvor du kan søge efter plugins.

4. Søg efter WooCommerce. Du søger på samme måde, som jeg har gjort i eksemplet på billedet.

Picture26

Når du vælger søg kommer du videre til næste billede. Første forslag er WooCommerce fra WooThemes.

5. “Installer nu.”  Tjek at WooCommerce er skabt af WooThemes. Du bliver spurgt, om du er sikker på, at du vil installere WooCommerce. Det er du.

Screen Shot 2014-03-08 at 21.12.58
Picture28

6. Aktiver plugins. Når du har installeret det, bliver du sendt videre til en side, hvor du aktivere WooCommerce.

7. Opret WooCommerce sider. Du skal bruge dem senere, så du skal installere dem med det samme.

Picture29

På din skærm kommer denne fremi dit kontrolpanel. Det skyldes, at der er nogle bestemte sider, som WooCommerce skal bruge, før WordPress kan bruges som webshop. Du installerer dem alle sammen.

Nu skal du i gang med at opsætte WooCommerce. I Del 2 forklarer jeg, hvordan WooCommerce fungerer, og hvilke muligheder du har med opsætningen.

Gå videre til WooCommerces opsætningsguide

Similar Posts

  1. Hej og tak for en fin guide.
    Jeg er blind og bruger skærmlæser, og da jeg gik ind i WooCommerce indstillingerne første gang så jeg den guide til at oprette sider.
    Der kom imidlertid også en besked om opdatering af oversættelsen, som jeg reagerede på, med det resultat at nu kan jeg ikke få guiden til at få oprettet siderne frem igen.
    Kan man det, og hvis ja, hvor?

    Mvh. René H. Nielsen

    1. Hmm. Det er faktisk et godt spørgsmål. Først vil jeg prøve at gå ind i WooCommerce indstillingerne og se, om de ikke kommer frem der igen. Dvs. i kontrolpanelet går du til “WooCommerce” og så “Indstillinger.” Hvis de ikke kommer frem her, skal du prøve at gå videre til menupunktet “Checkout.”

      Jeg håber lidt, at de kommer frem her, ellers må du lige skrive, for ellers kan de oprettes manuelt. Så kan jeg sige, hvad de forskellige sider hedder i WooCommerce.

  2. Hej Jonas
    Det er en superfin, detaljeret guide du har lavet.
    Tak for det 🙂
    Hilsen Tine

    1. Mange tak Tine. Jeg er glad for, at du kunne bruge den.

  3. Fin guide. Men jeg savner en dansk sprogpakke til WC. Findes den?

    1. De fleste ting burde være oversat i WC, hvis du har valgt WordPress på dansk. Har du det?

  4. Fed step-by-step guide. Det er en god måde du forklarer hele processen på. Specielt godt med brug af billeder.

    Keep up the good work!

    /Kasper

    1. Mange tak Kasper! Jeg skal prøve 😀

  5. Hej Jonas,

    jeg har været så uheldig at støde på et problem i mit købte tema (XTheme) Det har ellers været helt fantastisk at sætte op, indtil jeg i shoppen fandt ud af at nogle af ordene (product, quantities, price i ‘indkøbskurven’ ikke er på dansk, og vist ikke kan ændres. Har du hørt om det problem i andre temaer? Ellers kan man jo købe sig fattig i temaer;o)
    Iøvrigt, tak for en god guide på dette website:o)

    1. Hej Mette

      De fleste temaer kan oversættes ved hjælp af en plugin, som hedder CodeStyling Localization eller loco translate. Det er lidt besværligt, men det kan lade sig gøre. Du skal gå ind under “Plugins” for at finde dem. jeg ved, at CodeStyling Localization fungerer ved, at du går til “Værktøjer,” og nu skulle der gerne stå “Lokalisering.” Når du trykker her, kommer du ind på en side, som viser alle de temaer og plugins, som du har.

      Du finder nu dit tema og trykker på det. Så vælger du “Tilføj nyt sprog.” Her vælger du dansk og vælger “Dan Po-fil.” Så trykker du “Scan igen,” og lader den skanne. Når det er sket, vælger du “Redigér.” Nu skulle du gerne komme ind til en side, hvor du kan redigere de engelske ord til dansk.

      Når du er færdig med det, trykker du “Generér mo-fil.”

      Nu skulle det gerne være opdateret. Ellers vælg “Scan igen.”

      Du kan lige prøve det, inden du vælger nyt tema. Skriv gerne om det virker. Jeg skal nok lave en guide til det.

  6. Hej Jonas,
    Tak for en masse brugbart indhold på din side- det har allerede været til stor hjælp!

    Jeg skal lave en webshop med et relativt lille varesortiment på måske syv kategorier og 50 forskellige varer i hver kategori.
    Der skal være plads til gode billeder af hvert produkt med en lille kort tekst til.
    Øverst skal der være en menulinje med “produkter”, “om os”, “om vores produkter”, og “kontakt”
    Altså en ret basis webshop.
    Kan du anbefale et tema? Det må gerne koste noget, men ikke en hel bondegård:)

    Hilsen Marie

    1. Hej Marie

      Tja. Du kan starte med at tjekke Storefront ud, som WooThemes (dem som er bag WooCommerce) har lavet. Du finder det her.

  7. Jeg har problemer med at aktiverer
    Får fgl besked: (Jeg har slettet beskeden)

    1. Hej Stinne

      Jeg har lige slettet din kode, da den var lidt voldsom at have liggende i mit kommentarfelt. Det ligner en sql fejl. Dvs. du skal sørge for, at der er forbindelse fra din WordPress side til din sql server. Det skyldes sikkert, at der er forkert kodeord. Har du styr på, hvordan du ændrer det? Det er lidt teknisk, da du skal ind i din wp-config fil og tjekke her, hvilken database, som WordPress skriver til.

  8. Hej Jonas,

    Tak for en super guide!
    Jeg har fulgt dit valg af tema samt installeret woocommerce.
    Jeg har 2 mindre problemer:

    1) WooCommerce er på engelsk i min WP-menu. (Alt andet er dansk)
    Rent funktionelt er det ikke et problem, men det irriterer mit øje 🙂

    2) Jeg får en del fejlmeddelelser – bla. denne:
    webmarket/woocommerce/content-product_cat.php version 2.5.0 is out of date. The core version is 2.5.2, hvilket er outdated templates. Er dette et problem?

    1. Hej Allen

      Har du selv uploadet sprogfiler, eller du har bare installeret WordPress på dansk? Du kan prøve at hente Loco Translate som plugin, og så kan du oversætte de fleste ting. Der er også andre muligheder men prøv den plugin af.

      2) Det er altid bedst at have alt opdateret til seneste version. Jeg ved ikke, om den stadigvæk virker, hvis den ikke gør, skal du opdatere den. Sikkerhedsmæssigt bør du altid opdatere alle plugins. Det lyder til, at du har et plugin, som ikke er opdateret. Normalt er der ca. et års opdatering på plugins derinde fra, så hvis du har købt det inden for denne periode, burde du have mulighed for at opdatere.

  9. Hej Jonas.

    Tak for rigtig god guide.

    Ved du hvordan man opdaterer sit tema, uden at skulle overskrive alt det som er lavet?

    1. Hej Thor

      Ja, du skal lave det, som hedder et child theme. Jeg har ikke skrevet en guide til det endnu, men du kan se mere her: https://codex.wordpress.org/Child_Themes

      På den måde kan du opdatere dit hovedtema men stadigvæk beholde alle dine ændringer.

  10. Hej Jonas, super guide du har lavet. Kan man stadig spørge dig om hjælp?

    1. Jeg har sendt en e-mail til dig 🙂

  11. Hej Jonas
    Jeg har brug for et tema hvor det er muligt at folk kan foretage forskellige valg indenfor flere forskellige områder, og når de har foretaget alle valg, skal det færdige produkt i kurven.
    Kan du hjælpe mig i retning af et tema, der kan det?
    Samtidig vil jeg gerne have muligheden for at have en meget enkel forside.
    Hilsen Rikke Larsen

    1. Hej Rikke

      Det er noget, jeg ville skulle undersøge nærmere for at kunne finde et. Der er ikke lige et, som jeg kan anbefale pt, før jeg kigger nærmere på det. Det ville tage noget tid at finde frem til et rigtigt tema, så hvis du vil have en pris på at finde et, er du velkommen til at sende en e-mail til mig.

  12. jeg har købt et tema og lagt ind, og forsøger nu et instalere woocommerce, men får denne fejl , hvordan løser jeg det ? “Destinationsmappen eksisterer allerede. /var/www/gpe.dk/public_html/det-japanske-koekken.dk/wp-content/plugins/woocommerce/.” pluginet er ikke hentet over og instaleret

    1. Hej Lone. Tak for din besked. Prøv evt. at logge på din webserver med ftp og se om der ligger en mappe der hedder “WooCommerce” under plugins. Hvis der er det, så prøv at slette den. Herefter burde du kunne installere WooCommerce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *