| |

Se din webshop som en mobilwebshop

Mobilhandel kommer kun til at fylde mere og mere af online handel, og alle nye webshops har også allerede indset dette, og de er derfor responsive. Det betyder, at webshoppens design virker på alle typer platforme. Ofte bliver webshopdesign dog lavet med tanke på computeroplevelsen og så kommer mobiloplevelsen i anden række. Sådan bør det ikke være.

I de første seks måneder af 2016 blev der solgt for 50 mia. kr. på nettet i Danmark. Heraf var hver tiende handel på mobil, og det tal kommer til at vokse markant i fremtiden.

Her kommer jeg med nogle af de problemer, som jeg har set på webshops, selvom de var responsive.

Plugins til WooCommerce virkede ikke

lavenwebshop-on-mobile

Et af de helt store problemer med WooCommerce er i mine øjne, at plugins ofte skaber problemer med ens tema. Hvis du har et plugin til sociale medier, oplever du tit, at det ser grimt ud på din mobil.

Det skyldes, at rigtig mange der udvikler plugins, stadigvæk har mest fokus på computer, og det virker ofte til, at de glemmer at have fokus på mobile enheder. Et andet problem er, at et ekstern plugin skal spille sammen med dit tema, og her kan der ofte opstå problemer. Især på mobile enheder.

Hver gang du opdaterer plugins, WordPress eller WooCommerce vil jeg anbefale, at du sørger for at gennemgå din webshop på alle platforme (computer, tablet og mobil.)

Billy - Regnskabsprogram

Apps til Shopify

Jeg ser ikke ligeså tit samme problem med webshops, der benytter Shopify. Hos Shopify bruger man apps. Stort set alle apps koster penge hver måned, så hvis de ikke hele tiden opdaterer, stopper deres kunder med at betale for app’en. Det gør, at apps hurtigt bliver opdateret, når der opdages problemer.

Du bør stadigvæk holde løbende øje med, om dine apps virker på alle platforme. På den måde kan du hurtigt kontakte appudvikler, hvis der er noget, som ikke virker.

Det kan f.eks. være, at du har en app, som hjælper dig med at indsamle nyhedsbreve. Den vil stort set altid virke korrekt på din computer, da der er masser af plads til den form, som dine besøgende skal udfylde.

På mobil er der begrænset plads, og derfor kan tilmeldning til dit nyhedsbrev ødelægge webshoppens brugervenlighed. Du kan vælge at slå sådan en app fra på mobile enheder, men så mister du også rigtig mange potentielle tilmeldninger til dit nyhedsbrev.

Jeg anbefaler, at du hele tiden tjekker din Shopify webshop på alle enheder. I det mindste hver uge.

Test på flere typer af mobiler

Det er vigtigt, at du tester din webshop på flere forskellige mobile enheder, da alle kunder ikke har samme mobil som dig. Hvis du har en mobil med en stor skærm, kan du teste, hvordan brugeroplevelsen er for kunder med mindre skærme.

Her kan du overveje en service som Crossbrowsertesting.com, hvor du kan teste din webshop på flere forskellige platforme. Det koster 39 USD for en bruger om måneden (348 USD hvis du betaler for et år), og det er klart pengene værd. For det er vigtigt, at du ved, at din webshop virker på alle enheder.

Ellers kan du hyre en virksomhed til at sørge for, at din webshops hele tiden er opdateret og virker.

For 1.000 kr. om måneden sørger jeg for, at din hjemmeside er opdateret, og at den virker på alle platforme. På den måde kan du være sikker på, at du ikke har nogle problemer med din webshop.

Webshopakademiet - Sælg digitale produkter på Autopilot

Hvordan ser din mobilwebshop ud?

Hvis du skal i gang med at få designet en ny webshop, skal du gå længere end at få en responsiv webshop. I dag er det standard, at webbureauer designer responsive webshops og hjemmesider. Derfor er det vigtigt, at du tænker skridtet videre. Du skal ikke have en seperat mobilwebshop, men du skal tænke mobileenheder ind i din strategi.

Dine kunder fortjener en god oplevelse, uanset om de besøger din webshop på mobil eller computer. Det gavner din omsætning.

Fra starten af skal du tænke over, hvordan brugeroplevelsen skal være på mobilen. Du skal tænke over, hvordan du gerne vil have, at din webshop skal se ud på mobilen.

Ofte tænker vi kun på, hvordan vores webshop ser ud på computer, og så tilpasses den til mobile enheder. Det er vigtigt, at du tænker ligeså meget over brugeroplevelsen på mobil som på computer.

Mobilen er kommet for at blive, og dine kunder har den altid med sig. Det betyder, at du altid kan sælge til dem.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *