Produktanbefalinger til din Shopify webshop

Kundernes anmeldelser og bedømmelser af dine produkter hjælper med til at overbevise andre kunder om, hvad de skal købe. Og med de to smarte Shopify apps vi præsenterer her, kan du automatisere indhentningen af nye kundeanmeldelser. Samt nemt bruge dem både i webshoppen, på de sociale medier og i f.eks. Google Shopping. Læs med her, og find ud af, hvordan du gør.

Hvad gør du, hvis du er i tvivl, om du skal købe et produkt?

Spørger en god ven, som allerede har købt det.

Og har du ikke lige nogen i omgangskredsen, der har det, er dit næste valg højst sandsynligvis at læse andre kunders anmeldelser i den webshop, som sælger produktet. Eller finder anmeldelser af produkterne på nogle af de tjenester på nettet, som indsamler produktanmeldelser og kundernes vurderinger.

Udnyt produktanbefalinger i din Shopify webshop

Med de to apps som vi præsenterer nedenfor, kan du automatisere indsamlingen af produktanmeldelser i din Shopify webshop, og bruge anmeldelserne effektivt i din markedsføring.

Loox Product Reviews & Photos

Loox er et israelsk firma, som har specialiseret sig i at indsamle og håndtere produktanmeldelser og kundesanbefalinger i Shopiys webshop.

Ved hjælp af deres Loox Product Reviews & Photos app kan du indsamle både brugeranmeldelser og brugernes egne billeder af deres brug af produkterne. Og anvende det i din markedsføring.

Med Loox kan du sende kunderne en mail nogle dage efter købet, som opfordrer dem til at anmelde og fotografere produktet. Samtidig kan du give dem f.eks. en rabatkode som tak for hjælpen.

De enkelte produktanmeldelser sørger Loox så for, bliver vist på produktsiderne eller andre fremtrædende steder på din webshop. Hvordan, kan du tilpasse, så det passer bedst ind i din webshops opsætning og design.

Du har også mulighed for at kommentere på anmeldelser, ligesom du også kan bruge anmeldelserne på bl.a. Google Shopping og give kunderne mulighed for at dele dem på de sociale medier.

Judge.me Product Reviews

Judge.me er en engelsk onlinetjeneste, som gør det muligt at indsamle produktanmeldelser på bl.a. PrestaShop, WooCommerce og selvfølgelig også Shopify.

Med deres Judge.me Product Reviews app kan du integrere tjenesten med din Shopify webshop. Derefter kan du indsamle produktanmeldelser og produktfotos fra kunderne, som de kan dele på Facebook, Instagram, Twitter, Pinterest og andre sociale medier.

Produktanmeldelserne overføres også til de produktvisninger, du har på Google Shopping, ligesom dine kunders billeder og anmeldelser kan anvendes i din markedsføring – f.eks. i dine nyhedsbreve.

Morningscore

Skab flere salg med kundernes produktanmeldelser

Ved at automatisere indsamlingen af produktanmeldelser og kundevurderinger får du et effektivt værktøj til at overbevise andre kunder om, at du har det rigtige produkt til dem.

Så jo før du starter, jo hurtigere kan du mærke det på omsætningen.

Konkurrence

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *