| | | | | |

Sådan automatiserer du dine produktbeskrivelser

Gæsteindlæg – Skrevet af Cecilie Rosendal fra IC Robotics

Produktbeskrivelser er en central del af en succesfuld webshop. Du kender det helt sikkert selv. Du sidder og snuser rundt på en webshop og falder over et produkt, hvor der er en lækker produkttekst, der taler lige til dit hjerte, og du tænker “det her produkt må jeg bare eje”. 

For ja, det virker måske banalt. Men gode og informative tekster, der beskriver og forklarer dine produkter, kan være med til at overbevise dine besøgende om at købe produkterne og giver samtidig indtryk af, at du er en professionel virksomhed, hvor man trygt kan handle. 

Og det er blot den kundevendte del af produktbeskrivelserne. Så er der hele den bagvedliggende og mere tekniske del af teksterne, der kan give enhver webshopejer et smil på læben. Den del vender vi tilbage til. 

Først skal vi nemlig se på, hvorfor der er så mange webshops, der ikke har produkttekster. Og den typiske årsag er simpelthen, at det tager for lang tid. At skrive gode, informative og unikke produkttekster kan suge kreativiteten ud af selv den mest erfarne Content Writer. 

Der er bare en grænse for, hvor sjovt det er at skrive 127 versioner af denne samme t-shirt beskrivelse. Det kan derfor være fristende at spare tiden ved at bruge den samme tekst til produkter inden for den samme kategori. For det er vel bedre end ingen tekst? 

Og ja, for dine kunder er det helt sikkert bedre end ingen tekst. Men ved du, hvem der ikke kan lide Duplicate Content? Gode gamle Google. 

Bliv bedste venner med Google

De fleste webshopejere har et love-hate-forhold til Google. Google er nemlig en legesyg fætter med en masse regler, man ikke altid kan gennemskue. Og du ved godt, at det er bedst for din forretning at holde dig gode venner med Google, men det ville på mange måder også være nemmere, hvis Google bare ville blande sig uden om.

Men Google er kommet for at blive. Derfor kan vi lige så godt lege med. Hvilket leder os tilbage til den bagvedliggende og mere tekniske del af produkttekster.

Fordi Google kan godt lide gode, informative og unikke produktbeskrivelser spækket med relevante keywords. Og du bliver belønnet med højere placeringer på søgemaskinerne og flere organiske besøgende på din webshop.

Dinero - Regnskabsprogram

Brug IC Robotics til automatiserede produkttekster 

Nu er du måske overbevist om, at det er en god idé med produkttekster, men har stadig sved på panden over, hvor lang tid det vil tage at få unikke tekster ud på alle dine produkter. Lad os derfor præsentere dig for; automatiserede produkttekster. 

Ja, du læste rigtigt. Du kan få produktbeskrivelser, der er genereret automatisk. Men inden du falder ned af stolen af begejstring, skal det påpeges, at du ikke blot kan trykke på en knap, og så har du pludselig tekster på alle dine produkter. Eller jo. Sådan bliver det på sigt. Men for at sikre at du ikke får ulæselige robotlignende tekster, skal der lige laves lidt arbejde først. 

IC Robotics er en NLG (Natural Language Generation) software, der, ved hjælp af produktdata fra din webshop og med dit (eller din Content Writers) naturlige sprog, kan generere flotte, beskrivende og, ikke mindst, unikke produktbeskrivelser – helt automatisk. 

Det lyder som det rene hokus pokus, men den er god nok. Du får farten og effektiviteten fra maskinen uden at gå på kompromis med kvaliteten af menneskets naturlige sprog.

Sådan fungerer det med automatiserede produkttekster

Først skal du integrere din webshop med softwaren, så den kan hive det det rigtige data ind på hvert enkelt produkt. Integrationen til dit CMS sikrer, at dataen altid er opdateret, og at datapunkterne kan bruges som dynamiske variabler i dine tekster.

Herefter kommer du eller din Content Writer ind i billedet. Du slipper nemlig ikke for at skrive lidt. Og ved du hvorfor? Fordi du bedst kender din egen Tone of Voice og er derfor den eneste, der kan sørge for, at teksterne passer til dit brand. Den kamp har robotterne ikke vundet endnu!

Men det smarte er, at du kun skal skrive teksterne én gang, og så vil du i fremtiden automatisk få nye og relevante produkttekster på dine produkter, så snart de bliver oprettet. 

Inde i softwaren bygger du nemlig en skabelon i den struktur, der passer til dine tekster. Heri skriver du teksterne til dine forskellige produktkategorier. Hver tekst skrives i forskellige varianter, hvori du indsætter datavariabler og synonymer. 

Softwaren indsætter selv den korrekte data i datavariablerne og spinner mellem de forskellige varianter og synonymmer, hver gang den danner en tekst til et produkt. Det betyder, at du i stedet for at skrive 127 versioner af den samme t-shirt beskrivelse kun har skrevet én. Men for din læser og Google er der 127 unikke tekster til alle t-shirts.

Det betyder også, at du eller din Content Writer kan fokusere den kreative energi på at lave én knivskarp tekst til hver produktkategori fremfor at gå tør i den uoverskuelige mængde af produkttekster, der skulle skrives manuelt. 

PensoPay - Betalingløsning

Hvordan hjælper automatiserede produkttekster din forretning?

Du har nu gode, informative og unikke produkttekster, skrevet i et letlæseligt og naturligt sprog. Men hvad gør automatiserede produkttekster egentlig for din forretning?

Sparer en masse tid og penge

Selvom du selv skal arbejde lidt for at få automatiserede produkttekster, er der vist ingen tvivl om, at det er en kæmpe tidsbesparelse i forhold til at skulle skrive dem manuelt. Og den tid der spares, spares også i penge på medarbejdere eller et bureau, der skulle skrive teksterne.

Hurtigere skalering til nye markeder 

En anden stor fordel ved automatiserede produkttekster er, at du hurtigere kan skalere til nye markeder. I stedet for at oversætte hver enkelt produkttekst til et nyt sprog, oversætter du blot teksterne i din skabelon. Herefter er du klar med automatiske tekster til et helt nyt marked.

Højere placering på Google og flere besøgende med SEO

Udover at du med automatiserede produkttekster undgår Duplicant Content, er det også langt nemmere at inkludere vigtige nøgleord i dine tekster, da det kan gøres på tværs af en hel produktkategori. Det kan give dig højere placering på Google og hjælpe dig med at få flere organiske besøgende på din webshop. 

Hvis du vil nå endnu bedre resultater, kan du også lave automatiske metatitler og metabeskrivelser med IC Robotics.

Forbedring af vigtige forretningsmæssige nøgletal

Vil du have en højere konverteringsrate? Eller færre retursager? Som nævnt tidligere er gode og informative produktbeskrivelser en afgørende faktor for, at dine besøgende køber dine produkter. Men de kan faktisk også afhjælpe misforståelser, så du får færre retursager.

Styrk dit brand og Tone of Voice

Din Tone of Voice er med til at kendetegne dig og dit brand. Det giver tillid hos dine besøgende og gør dem mere trygge ved at handle hos dig. Det er derfor vigtigt, at det er tydeligt, uanset hvor på din webshop, kunderne besøger dig.

Hvornår er det relevant at bruge IC Robotics?

Det er særligt, hvis du har mange produkter, stor udskiftning i dit sortiment eller ambitioner om at skalere til flere markeder og sprog, at det vil give størst værdi at bruge IC Robotics til at automaisere dine produkttekster. 

Men for at få mest ud af IC Robotics er det vigtigt, at du har god struktur i din produktdata. Mængden og kvaliteten af din data kan nemlig være afgørende for de muligheder og begrænsninger, der ligger i softwaren. 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *