Shopify Unite 2019

Shopifys årlige konference for partnere og udviklere, Shopify Unite, er netop blevet afholdt. Konferencen gav blandt andet indblik i de mange nye tiltag, som Shopify både har i støbeskeen, men også udrullet til glæde for alle, der har at gøre med Shopify – webshopejere, udviklere, partnere og kunder.

Skab bedre designs med flere tilpasningsmuligheder

Shopify skabelon sections

Shopify har udvidet funktionaliteten af deres eksisterende designmuligheder, hvilket styrker muligheden for tilpasning af ens webshop yderligere. Det gælder f.eks. større kontrol over din webshops layout og æstetiske udtryk samt bedre mulighed for at gemme og forhåndsvise designændringer, inden de går live. Nogle af de nye designtiltag er bl.a.:

  • Alle sider kan nu tilpasses med sektioner ligesom det gøres på forsiden
  • Slip for at duplikere dit tema eller flytte indhold manuelt, når du laver ændringer i din webshop.
  • Et nyt workspace, hvor du kan redigere og forhåndsse opdateringer, inden de publiceres.
Morningscore

Giv kunderne bedre købsoplevelser med video og 3D-modeller

Shopify product side video og 3D-modeller

Shopifys produktsektion vil snart understøtte video og 3D-modeller. Det vil tilføre en ny dimension til dine produkter og skabe en bedre købsoplevelse for kunderne, som vil blive inddraget endnu mere. Eksempler på de kommende muligheder er:

  • Administrer video og 3D-modeller fra samme placering, som dine billeder.
  • Tilføj og vis videoer og 3D-modeller med Shopifys nye videoafspiller eller Shopify AR
  • Partnere og udviklere vil kunne lave apps og integrationer til bedre visning af medier

Skab bedre løsninger med skræddersyede storefront-værktøjer

Nogle webshopejere, f.eks. i nichebrancher, har mere unikke ønsker og krav, hvilket Shopify har valgt at imødekomme. Resultatet er forbedringer i Shopifys Storefront API, der giver mulighed for bl.a. at skabe mere komplekse og innovative kundecentrerede webshops. Nogle af de nye tiltag og forbedringer er f.eks.:

  • Bedre mulighed for at udvikle skræddersyede front end-oplevelser
  • Forbind mikroservices og skab mere personlige oplevelser, f.eks. med dynamisk indhold.
  • Giver udviklerteams mere fleksibilitet og bedre mulighed for at arbejde mere effektivt
Morningscore

Styrk kundeloyaliteten med Shopify Point of Sale

Webshopejere, som også har fysiske salgssteder, får nu endnu bedre mulighed for at skabe og vedligeholde kunderelationer med forbedret Point of Sale-funktionalitet. Fremhævelse af vigtige kundeoplysninger, et mere effektivt checkout-flow og mulighed for nemmere at interagere med kunder – og belønne dem – direkte i Shopify Point of Sale-appen. Nogle af forbedringerne er bl.a.:

  • Tilføj rabatter hurtigere end tidligere – tidligere på fire klik til nu blot ét klik.
  • Vigtige kundeoplysninger, som fødselsdage og medlemsmilepæle, vises automatisk.
  • Større fleksibilitet i mulighederne for at skabe bedre og mere belønnende kundeoplevelser.

Servicér danske kunder bedre med Shopify på dansk

Mange webshopejere har ønsket at kunne drive deres forretning på deres egne sprog, inklusive dansk – og det er nu muligt. Shopify har nemlig gjort deres platform tilgængelig på 11 nye sprog, hvilket også omfatter dansk.

Et andet sprog- og geografirelateret tiltag, der styrker salg på tværs af landegrænser, er muligheden for nemmere at kunne lave køb i kundernes lokale valutaer. Salg i flere valutaer er dermed muligt med Shopify Payments, hvilket vil være tilgængeligt for alle webshopejere i løbet af året.

Vendino - Dropshipping

Forbedre leveringsevnen med Shopify Fulfillment Network

Shopify skabelon sections

Shopify har gjort det nemmere for webshopejere at give deres kunder, dét de ønsker, når de ønsker det. 

Med Shopify Fulfillment Network har Shopify øget sit fokus på bl.a. kortere leveringstid og lavere fragtpriser med det formål at nedbringe mistet salg og dårlige kundeoplevelser. Det sker gennem et geografisk spredt netværk af avancerede lagerhoteller (i første omgang kun i USA) med mange fordele, f.eks.:

  • Brug af kunstig intelligens til optimering af varelagerlokationer og -beholdninger.
  • Underretning om lav varelagerstatus, der effektiviserer vareindkøbsprocessen.
  • Forbedret ordreafsendelse og mere præcise data om ordrer, lagerbeholdning og kunder.

Hvad betyder Shopifys tiltag for dig?

Hvad end du er webshopejer, så vil Shopifys kommende og allerede udrullede tiltag få stor effekt. De nye tiltag gør hele processen og strategien bag at udvikle og drive en webshop mere effektiv og kundefokuseret, hvilket i sidste ende også vil have stor effekt på kundernes købsoplevelse og webshops’ konkurrenceevne. 

Har du en Shopify-webshop, kan du glæde dig til at de mange nye og kommende tiltag – og gør du endnu ikke brug af Shopifys mange muligheder, er løbet bestemt ikke kørt. Men med Shopifys globale status og evne til konstant at udvikle og optimere webshopejeres muligheder for online succes, er det bestemt værd at fokusere mere på Shopify som webshopplatform.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *