hansjonashansen2012_redVelkommen til Lavenwebshop. Mit navn er Hans Jonas Hansen, og mit mål er at skrive en masse gode guides, som hjælper dig med at få din egen webshop.

Når du kommer ind på denne side, har du sikkert allerede en masse spørgsmål om webshop platforme, og hvem det er, som skriver disse guides. Du tænker måske endda, at du slet ikke ved nok om webshops til, at du kan lave din egen. Tro mig, det kan du sagtens, hvis du gider bruge tiden på det.

Det ved jeg, for det er på den måde, at jeg selv lærte at lave webshops. Jeg prøvede mig frem og læste en masse om webshops. Det gode for dig er, at du blot kan læse mine guides, så behøver du ikke starte på nul.

Hvis du har andre spørgsmål til siden, end dem jeg svarer på her, kan du skrive dem i kommentarfeltet eller sende en e-mail til mig.

Hvad arbejder jeg med til dagligt?

 

Jeg er flyttet til Los Angeles med min kæreste for at starte en webshop på det amerikanske marked. Jeg lover, at jeg skriver mere om denne webshop, når vi er kommet lidt længere hen.

Ved siden af dette arbejde rådgiver jeg kunder om at drive webshop. Hvis du vil hyre mig til at hjælpe dig, kan du læse mere om det lige her.

Hvorfor skriver jeg om webshops?

Mange af dem, som skriver om webshops, starter gerne på et meget højt niveau, hvor almindelige mennesker ikke kan være med. Jeg forklarer helt simpelt, hvordan du laver en webshop. De fleste plejer alligevel at hyre hjælp udenfra, når de kommer til de svære ting, da deres tid bruges bedre andre steder.

Mine guides er ikke skrevet til professionelle webbureauer. De har allerede den information, som jeg skriver om. Den er skrevet til dig, som gerne vil i gang med at sælge produkter eller ydelse i en webshop.

Selv hvis du hyrer hjælp udefra, vil jeg råde dig til at læse mine guides, så du har en forståelse for, hvordan din webshop fungerer. På den måde kan du stille bedre spørgsmål til dit webbureau.

Hvorfor gider folk købe webshops, når de selv kan lave dem?

Fordi disse guides er skrevet ud fra standardtemaer i de forskellige webshopplatforme. Dvs. at andre kan have samme tema som dig. Desuden er du begrænset i dine muligheder, da temaet ikke er skræddersyet til din webshop.

Desuden arbejder webbureauer kun med design af hjemmesider, så de ved, hvad der virker. De er også hurtigere til at sætte en webshop op end en nybegynder, da det er deres job.

Disse guides er for dig, som bare gerne vil i gang med at sælge produkter. Det kan du gøre virkelig billigt. Hvis du yder god service, kan du sagtens gøre en billig webshop til en god forretning. Det behøver du ikke et dyrt design for. Du kan også sagtens få et webbureau til at opsætte et standard webshoptema til dig. Så kan du hurtigt og billigt komme i gang med at tjene penge.

Velkommen til siden. Jeg håber, at du kan bruge mine guides. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at smide en kommentar.

Du er også velkommen til at hyre mig.

6 Comments on Om siden

  1. Malene
    september 10, 2014 at 5:15 pm (3 år ago)

    Jeg takker så mange gange for din side!
    Jeg har betalt et firma til at opsætte min webshop via wordpress og WooCommerce, og kan se jeg er blevet taget hårdt i r*ven, for at sige det pænt, efter jeg har set denne guide.. Ikke engang moms indstillingerne var korrekte, så nu er jeg lidt usikker på hvilken betydning det har for min webshop (som har også 300 vare).
    Ved da at så snart min aftale udløber, vil jeg ikke forlænge den, men i stedet selv bygge op – mit design kan næppe blive ringere heller. 😮

    Jeg takker endnu engang for denne fantastiske side!

    Svar
    • jonas
      september 11, 2014 at 10:57 am (3 år ago)

      Hej Malene

      Jeg er glad for, at du kan bruge siden, og jeg er ked af at høre, at nogen har solgt dig en halvdårlig løsning. Det sker desværre ret tit.

      Med hensyn til indstillinger så burde det ikke være et problem. Når du f.eks. retter i momsindstilinger, så ændrer det moms for alle dine tidligere varer. Medmindre du har valgt individuelt moms for nogle af dine vare, men det burde ikke være tilfældet.

      Du er altid velkommen til at skrive, når du går over til selv at stå for din webshop, hvis der er nogle informationer, som du mangler her på siden. Jeg prøver løbende at udvide siden, men ikke helt i det tempo som jeg gerne ville.

      Med hensyn til design så er der rigtig mange fordele i at få et designet udefra, da din webshop kan det, som du vil have, at den skal kunne. Jeg har haft meget bøvl med købte standdesigns. Men det koster selvfølgelig også en del flere penge at få sit eget designet, så det handler lidt om, hvad man gerne vil, og hvor stor en satsning ens webshop er. Hvis du vælger at få skræddersyet et design, skal du sætte dig ned og finde ud af, hvad din webshop skal kunne. Ja, og så selvfølgelig finde et godt webbureau, som kan lave noget der virker. 😀

      Men du kan sagtens tjene penge ved hjælp af et af de mange billige temaer, som virke med WooCommerce.

      Held og lykke med det og skriv endelig igen hvis der er noget.

      Svar
  2. Kevin
    marts 18, 2015 at 2:44 pm (3 år ago)

    Meget fine tutorials (dem om WooCommerce) – der bliver gået godt i dybden og man går ikke herfra med meget tvivl om hvordan det gøres. Lækkert at se, at der er nogen der har overskud og tager tid til, at tage 100 Screenshots og derefter forklare i dybden udfra hver enkelt!

    Svar
    • jonas
      marts 27, 2015 at 3:06 pm (2 år ago)

      Hej Kevin

      Jeg er glad for, at du kunne bruge min guide. Jeg arbejder på at få lavet nogle videoer, da det oftere er lettere at vise folk, hvordan de skal gøre.

      Svar
  3. [email protected]
    oktober 8, 2015 at 3:48 pm (2 år ago)

    Ved du om man med shopify kan have en alm. Webshop og en b2b Webshop med login i en og samme shop?

    Svar
    • jonas
      oktober 11, 2015 at 9:05 pm (2 år ago)

      Jeg har aldrig selv afprøvet det, men Shopify skriver, at det godt kan lade sig gøre ved hjælp af en app. F.eks. denne https://apps.shopify.com/wholesaler. Jeg ville nok teste den inden, at jeg satsede det hele på, at det godt kunne lade sig gøre. For det er svært at se, hvordan det rent faktisk fungerer.

      Det er ikke lige noget, som jeg er i gang med at skrive om, da jeg primært hjælper folk, der sælger B2C.

      Men prøv det af og se om det virker. Hvis du ikke allerede har en Shopify webshop, har du 14 dage til at afprøve det.

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *