Grønt coverbillede med LavEnWebshops logo i højre hjørne

De 5 bedste tools til at A/B-teste – 2024

Har du styr på, hvad der rent faktisk får kunderne til at konvertere i din webshop? Hvis du skyder med spredehagl, kan det være svært at pege på, hvad det helt præcist er, der forvandler potentielle kunder til købende kunder. Og når du ikke ved, hvad der virker, risikerer du at lægge din fokus et helt forkert sted.

Når du i stedet ved, hvad der virker på netop din webshop, kan du målrette din indsats og stille skarpt på det, der øger din konvertering.

Ved hjælp af brugervenlige værktøjer kan du A/B-teste, også kendt som splitteste, alt på din hjemmeside. Resultatet? Uvurderligt data, der gør det nemt for dig at træffe de valg, der giver dig den højeste konvertering.

Så uden yderligere omsvøb får du her en kort og konkret gennemgang af vores 5 ultimative favoritværktøjer til at A/B-teste, så du kan sikre dig den optimale konverteringsrate på netop din webshop.

1. Google Optimize – god til både begynder og garvet

Efter den 30. september 2023 vil Google Optimize ikke længere være tilgængelig. Indtil denne dato kan du dog stadig køre dine eksisterende oplevelser. Google fortsætter med at arbejde på at give virksomheder af alle størrelser mulighed for at forbedre brugeroplevelsen, og vi investerer derfor i A/B-test i Google Analytics 4.

Google 2023

Du vil gerne have, at din hjemmeside fungerer optimalt. Du vil også gerne gøre dit for, at din hjemmeside præsterer så godt som muligt. Og du vil helt sikkert gerne sørge for, at du scorer høje konverteringsrater.

Din vej dertil? Google Optimize. Google Optimize er nem at bruge, og du er lynhurtigt i gang.  Her får du desuden et tool, der spiller sammen med dine andre løsninger, så du kan få det optimale ud af al din data.

Google Optimize er oplagt til dig, der:

  • Sætter pris på et simpelt og brugervenlig design, der gør det nemt for selv begynderen at splitteste.
  • Gerne vil kunne bruge dine Analytics-data til at se præcis hvor, du skal sætte ind for at optimere. 
  • Nemt vil kunne lave A/B-test og multivariable test, så du nemt får et overblik over, hvad der virker (og måske vigtigst: Hvad der ikke virker).
  • Gerne vil kunne give specifikke kundegrupper en skræddersyet oplevelse.
  • Nemt vil kunne ændre dine Google Ads-landingssider og derved få flere kunder.
  • Gerne nemt vil kunne forstå, hvordan du kan forbedre din hjemmeside – og nemt implementere de ændringer, der bliver foreslået.
Billy - Regnskabsprogram

2. VWO – til dig, der vil have det hele

Hvis VWO er godt nok til giganter som eBay, Target og Virgin Holiday – ja, så er det i den grad også godt nok til os. VWO er en forkortelse for Visual Website Optimizer. Men det er ikke kun deres navn, der har pondus – det har deres værktøj i den grad også.

Med VWO får du et værktøj, der hjælper dig med at optimere alle processer på din webshop – det gælder alt fra din købsknap til brugerrejsen.

VWO er oplagt til dig, der:

  • Gerne vil kunne fluekneppe alt på din hjemmeside – og hurtigt implementere forbedringer. 
  • Ønsker et værktøj, hvor sikkerhed er en høj prioritet.
  • Sætter pris på god kundeservice og vil være sikker på, at hjælpen altid er nær.
  • Nemt og bekvemt vil kunne A/B-teste, uden det behøver at være raketvidenskab. 
  • Sætter pris på et simpelt design, der er til at forstå og nemt at gå til.
  • Vil kunne teste alt fra knapper til den samlede brugervenlighed på din webshop.

3. Optimizely – intuitivt og nemt at komme i gang med

Optimizely er din mand i skysovs, når du vil have den gode kundeoplevelse i hus. Med Optimizely kan du teste alt fra skriften på din call-to-action knap til den samlede brugeroplevelse.

Der er smæk på drengen, når det kommer til dine muligheder i værktøjet, men det hele er pakket ind i et simpelt, brugervenligt design.

Optimizely er oplagt til dig, der:

  • Vil kunne teste, personalisere og optimere med det samme værktøj.
  • Helst vil have et værktøj, der er nemt at overskue – og nemt at komme i gang med.
  • Er vild med intuitiv software.
  • Vil have et tool, der spiller sammen med resten af dit setup.
Vendino - Dropshipping

4. Crazy Egg – et multitool til din lille virksomhed

Med Crazy Egg får du ikke bare A/B-tests. Du får også heat mapping, der viser, hvordan dine besøgende klikker sig rundt, samt tools, der kan teste, om din brugervenlig kan forbedres. Med andre ord: Her får du A/B-testens svar på schweizerkniven. 

Kort fortalt giver Crazy Egg giver dig en pallette af uundværlige værktøjer, der er essentielle i forbedringen af din webshops konverteringsrate.

Crazy Egg er oplagt til dig, der:

  • Gerne vil kunne teste variationer af hver eneste side på din webshop.
  • Vil have et værktøj, der kan bruges, selvom du har nul erfaring med kodning.
  • Er på udkig efter et intuitivt værktøj, der helt selv sender besøgende ind på de sider, der performer bedst.
  • Sidder i eller med en mindre virksomhed og vil have et værktøj, der kan hjælpe dig hele vejen rundt.

5. Convert.com – den, der er nem at integrere med andre værktøjer

Convert.com er en af de helt store spillere på markedet, og med kunder som Sony, Unicef og Jabra i bagagen er der ingen tvivl om, at du her får et gennemarbejdet værktøj med stor rækkevidde. 

Det betyder helt konkret, at du får et værktøj, der kan splitteste, A/B-teste – og alt derunder. Men det er ikke det eneste. Du får også et avanceret segmenteringsværktøj, der giver dig mulighed for at segmentere dine brugere baseret på deres historik, cookies og JavaScript-begivenheder. Er det smart, eller er det smart?

Convert.com er oplagt til dig, der:

  • Har eller sidder i en mindre virksomhed, hvor multifunktionelle værktøjer er en fordel.
  • Vil have et værktøj, der kan give dig data om alt fra din CTR (click through rate) til din ROI (return of investment).
  • Gerne vil have et tool, du kan integrere med et ton af andre tredjeparts-værktøjer (såsom WordPress, Shopify og HubSpot).

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *